Ydelser
-
Allerede i løbet af få behandlingsgange, bør du opleve en gavnlig effekt af terapien. Sammen holder vi øje med, at der sker den forventede forbedring. Jeg følger hver gang op på, hvordan du har det med nogle få spørgsmål. Sådan kvalitetssikrer vi forløbet. Ser vi ikke den forventede bedring, taler vi sammen om hvordan vi laver de fornødne justeringer - så du får positiv virkning for dig eller dit barn. Det kaldes ’feedback-informeret behandling’ og er evidensbaseret på tværs af alle almindeligt anerkendte terapiformer
https://vidensportal.dk/voksne/recovery/indsatser/feedback-informed-treatment
-
I kognitiv adfærdsterapi for børn arbejdes med tanker og adfærd samt copingstrategier, for at skabe en bedret følelsesmæssig tilstand. Der arbejdes med at øge din/ dit barns forståelse for, hvordan tanker og antagelser påvirker adfærd og følelser. Kognitiv adfærdsterapi virker ofte godt i kombination med hypnose.
Cool kids er et KAT-program mod angst hos børn 7 år+. Cool Little Kids er til Jer som forældre, der ønsker at støtte jeres ængstelige førskolebarn til at blive mere robust.
-
Hypnoterapi er en måde at bruge sin fantasi til at lære nyt eller få andre erfaringer. Det at ”gå ind i sig selv” og forestille sig noget kan ændre, hvordan kroppen og sindet reagerer.
Mange mennesker og især børn har en fantastisk forestillingsevne, som de kan bruge til at komme over angst og andre problemer . Mange børn er stolte af at kunne bruge deres fantasi og forestillingsevne til at heles og klare selv svære udfordringer og problemer.
-
Når børn oplever problemer , fortæller de det ikke altid direkte, men viser det med deres adfærd. Mange forældre kan genkende at barnet fx pludselig trækker sig tilbage, er følsomt, reagerer anderledes, stærkere eller med modstand eller pludselig ikke vil afsted i skolen. Der kan være hændt noget svært i barnets eller familiens liv. Udviklingsstøttende familiesamtaler hjælper dig til at forstå dit barn bedre og derved få mulighed for at hjælpe det.
Så kan I komme videre fra det I har oplevet eller kæmpet med, og det gode familieliv kan vende tilbage!
-
EMDR er en terapiform, som hjælper børn, unge og voksne til at mindske det ubehag, som kan forstyrre i dagligdagen, hvis du eller dit barn har oplevet voldsomme og ubehagelige oplevelser. EMDR kan bl.a. bruges til angsttilstande, som opstår efter at man har været udsat for svære psykologiske traumer og voldsomme begivenheder. EMDR anbefales af WHO til behandling af traumer.
EMDR kan også bruges til hospitalstraumer, hvis barnet ikke vil til læge eller på sygehus f.eks. efter en dårlig oplevelse.
-
Drømmer I om at få samhørigheden tilbage og fungere som et godt team igen? Har I svært ved at løse konflikter og finde nærheden sammen? Parforholdet sættes på prøve, når ens barn mistrives ligesom hverdagslogistikken som børnefamilie kan udfordre nærhed og kommunikation.
I er i gode hænder med min baggrund som specialist i psykoterapi, 20 års erfaring og en stærk familie-psykologisk baggrundsforståelse.
Et Partjek er parforholdets serviceeftersyn og giver jer i to samtaler nyt fokus på jeres ressourcer og et dybt dyk ind i jeres udfordringer. Dertil får I konkret feedback og rådgivning til vejen videre, og I får en rapport med hjem til at tale om jeres parforhold.
Der er mulighed for, hvis I ønsker det og har behov, efterfølgende at fortsætte med parterapeutiske korttidsforløb på 5 gange med et konkret, afgrænset fokusområde I vælger.