En børnepsykologisk undersøgelse handler om at skabe udvikling og klarhed mhp. trivsel. Bag om adfærden og mistrivslen går vi efter en dybere forståelse af barnets ressourcer og udfordringer. Jeg har lavet psykologiske undersøgelser i mere end 10 år, og vægter en høj faglig standard i mit arbejde. Jeg udarbejder dem, så I som forældre eller kommunale sagsbehandlere får et klart, handlingsorienteret grundlag for at hjælpe barnet videre.
Specialiserede udredninger
Jeg tilbyder uvildig, højt specialiseret udredning i Aarhus, hvor jeg kombinerer klinisk erfaring med standardiserede testværktøjer:
Autisme- og ADHD-udredning: Diagnostisk afklaring og screening, herunder struktureret observation med ADOS (Autism Diagnostic Observation Schedule) samt grundig anamnese.
Kognitiv testning: Afdækning af barnets intellektuelle og kognitive profil ved brug af anerkendte testbatterier (f.eks. WISC-V), som belyser barnets styrker og støttebehov i skole og hverdag.
Tilknytningsundersøgelser: Faglig udredning af barnets følelsesmæssige udvikling, relationer og tilknytningsmønstre. Jeg udfører specialiserede undersøgelser i komplekse børnesager – herunder undersøgelser til brug for kommunale afgørelser efter f.eks. § 74 vedrørende videreført anbringelse. Jeg trækker på solid erfaring fra undersøgelser i en årrække på Aarhus Kommunes familieområde.
Hvordan foregår en undersøgelse?
En undersøgelse tilrettelægges altid individuelt med barnets tryghed i centrum. Processen indeholder typisk:
Indledende samtale og grundig gennemgang af sagsakter.
Kliniske observationer og testning i et roligt, anerkendende miljø.
Udarbejdelse af rapport med konkrete, praksisnære anbefalinger til barnets netværk, skole og sagsbehandler.
Tilbagemelding og netværksmøde, hvor vi i fællesskab gennemgår resultaterne.
Terapeutiske forløb til institutioner og udsatte unge: Jeg tilbyder gerne specialiserede terapiforløb til børn og unge, der bor på institutioner, ofte med et fokuseret traumebehandlingsfokus.
Med afsæt i en tæt forventningsafstemning tilrettelægger vi en ramme og en timing, der giver den unge de bedste forudsætninger for at engagere sig. Statusrapporter undervejs udarbejdes efter ønske og følger rammeaftalen mellem KL og Dansk Psykologforening.
Børnepsykologisk undersøgelse og udredning